mandag den 26. marts 2012

Nyt og turkis

I går var jeg forbi loppemarkedet i Prismen på Amager, hvor jeg fandt de her fine tallerkner. Rillen rundt er mere mintfarvet end den lige syner her på billedet, og jeg er ret vild med dem. Desværre var der ro, og de er dybe, så ikke helt optimalt... Jeg købte også lidt bodyer til baby-Georg, en fint fad til mig selv og en prinsesse telefon til niecen.

Notesbogen er fra Ordninga, og jeg ville helst have haft den uden logo, men det havde de ikke i den farve... Jeg fik en gæstebog af en veninde i fødselsdagsgave, men byttede den, da jeg stod og manglede en afløser til min gamle moleskinnotesbog, som jeg fik af en kæreste i 2006.


Ny kjole fra H&M, som jeg skal have på til barnedåb på søndag. Tog den dog allerede i brug i lørdags, hvor jeg skulle til to fødselsdage. Jeg er vild med den! Mønstret og farverne gør mig så glad :o)

onsdag den 21. marts 2012

Dagens mand i sort/hvid

Jeg har alle dage været til unge mænd. Mmmm, shame on me, men jeg kan ikke gøre for det. Unge og smukke! Men der er en ældre herre, der kan få mig til at savle. Glem alt om Sean Connery og George Clooney - slet ikke mig! Næ, vi taler naturligvis om legemliggørelsen af selveste Mr. Darcy. Jeg ELSKER han kølige, bekymrede blik, som kun gøres endnu mere nuttet, når han smiler. Måske er det også lidt det nørdede ved ham, jeg kan lide.
Dagens mand i sort/hvid er Colin Firth.

søndag den 11. marts 2012

Ugen i instagram

Lidt fra den sidste uge! Skriver fra min Tlf, så det her bliver lidt kort. Skal nok blive lidt sejere til at skrive og få uddybet lidt, men det har været en lang og travl uge med en masse arbejde.

Billederne er:
Mig som jeg så ud til fødselsdag.
Pink champagne hos mine forældre i dag.
Heste på fælleden som jeg kører forbi på vej på job.
Dagens loppefund : mumibog til 1 kr og Erik Kold-dåse, som jeg fik pruttet ned fra 85 til 50 kr. :-)
Fredagshygge hos Linda med røgelse.
Citronfromage på job.

Hvis du har lyst, kan du følge mig på instagram, hvor jeg hedder NataschaKbh.

lørdag den 3. marts 2012

Mere strut!


Jeg holder fødselsdag i aften - og har indført totalt strutskørt-tyl-helvede til mit outfit :o) Syntes jeg, jeg trængte til. Jeg har købt ny kjole (prikker nederst i billedet) over nettet, som desværre er for stor, men jeg har besluttet mig for, at den nok kan sys ind og at det indtil videre kan klares med et fint bælte. Og skørt helvede.

Sidder p.t. med kvalme, fordi jeg ikke kunne lade være med at prøvesmage hele tiden, mens jeg lavede lagkager. Især lagkagen med nutella og banan - den bliver virkelig god! Men altså... Jeg burde jo ikke sidde her. Jeg har ikke ryddet op, jeg skal hente stole, i bad, sætte noget hår og spise noget inden gæster arriverer.

Jeg havde en dejlig fødselsdag i går!
Først passede jeg barn, og vi var lidt ude og nyde vejret og smuttede også forbi Lagkagehuset, hvor vi mødte med Rie, der købte lækker lagkage til os. Da jeg fik fri skaffede jeg mig strutskørte og mødtes så med Stine og Dorthe, der havde inviteret mig ud at spise på Manfreds på Jægersborggade. Vi havde det rigtig sjovt og hyggeligt, og gik bagefter på Retro for at få lidt gode øl inden vi sagde godnat. Det var Dorthes første rigtige aften ude efter fødslen, så hun blev fuld af ingenting og var sød og sjov. Og så spurgte hun, om Stine og jeg ville stå faddere for den lile Georg, og det gjorde mig så glad, så glad :o)

Nå! Stole! Bad! Hår! Tyl!

torsdag den 1. marts 2012

Som snydt ud af næsen....

Jamen, så se da selv!!!!!

Owen


Dennis


Dennis


Owen

De LIGNER sgu da hinanden hel vildt!
I øvrigt en mærkelig mani, jeg har. Med alt folk absolut skal ligne nogen andre... Ewan McGregor ligner Christopher Plummer, Nanna ligner Mischa Barton, Maria ligner Shirley Temple, Linda minder mig om Gwyneth Paltrow, Marie om Charlotte Gainsbourg, Lise Rønnes minder mig en bitte smule om Audrey Hepburn. Hvorfor kan jeg ikke bare lade folk se ud som de gør? Jeg finder altid på nogen, som jeg synes, de ligner.

Dagens mand i sort/hvid


Gud, Dennis Hopper var sgu da meget cute i sine unge dage! Erindrer pludselig noget om, at han da vist også er med i Vildt Blod med James Dean... Og er det bare mig, eller minder han ikke ret så meget om Owen Wilson? Eller ret beset, så må det jo være omvendt. Der er ligesom noget med udtrykket og næsen.

Hvorfor jeg hader datingmarkedet...

... Der sker aldrig noget! Ej jeg var på date i tirsdags med en sød og tiltrækkende mand. Spændende og sjov. Men... Var sgu bare ikke lige noget for alligevel. Så jeg skrev pænt tak for sidst og ingen sommerfugle og alt det der... Og kaster mig op på datinghesten igen.

mandag den 27. februar 2012

Prøver mig stadig frem

Ja, jeg prøver på at lære telefon, funktioner og apps at kende. Synes det er svært at tage billeder af mig selv. Knappen på skærmen sidder jo virkelig uhandy i for til at holde på telefonen! Nogen tricks jeg bør kende ?

søndag den 26. februar 2012

Følelse

Jeg har det som i H. C. Andersens eventyr, Snedronningen.


Se så! Nu begynder vi. Når vi er ved enden af historien, ved vi mere, end vi nu ved, for det var en ond trold! Det var èn af de allerværste, det var ”dævelen”! Én dag var han i et rigtigt godt humør, thi han havde gjort et spejl, der havde den egenskab, at alt godt og smukt, som spejlede sig deri, svandt der sammen til næsten ingenting, men hvad der ikke duede og tog sig ilde ud, det trådte ret frem og blev endnu værre. De dejligste landskaber så ud deri som kogt spinat, og de bedste mennesker blev ækle eller stod på hovedet uden mave, ansigterne blev så fordrejede, at de var ikke til at kende, og havde man en fregne, så kunne man være vis på, at den løb ud i næse og mund. Det var udmærket morsomt, sagde ”dævelen”. Gik der nu en god, from tanke gennem et menneske, da kom der et grin i spejlet, så trolddjævelen måtte le ad sin kunstige opfindelse. Alle de som gik i troldskole, for han holdt troldskole, de fortalte rundt om, at der var sket et mirakel; nu kunne man først se, mente de, hvorledes verden og menneskene rigtigt så ud. De løb omkring med spejlet, og til sidst var der ikke et land eller menneske, uden at det havde været fordrejet deri. Nu ville de også flyve op mod himlen selv for at gøre nar af englene og ”Vorherre”. Jo højere de fløj med spejlet, des stærkere grinede det, de kunne næppe holde fast på det; højere og højere fløj de, nærmere Gud og englene; da sitrede spejlet så frygteligt i sit grin, at det fór dem ud af hænderne og styrtede ned mod jorden, hvor det gik i hundrede millioner, billioner og endnu flere stykker, og da just gjorde det meget større ulykke end før; thi nogle stykker var knap så store som et sandkorn, og disse fløj rundt om i den vide verden, og hvor de kom folk i øjnene, der blev de siddende, og da så de mennesker alting forkert eller havde kun øjne for, hvad der var galt ved en ting, thi hvert lille spejlgran havde beholdt samme kræfter, som det hele spejl havde; nogle mennesker fik endogså en lille spejlstump ind i hjertet, og så var det ganske grueligt, det hjerte blev ligesom en klump is. Nogle spejlstykker var så store, at de blev brugt til rudeglas, men gennem den rude var det ikke værd at se sine venner; andre stykker kom i briller, og så gik det dårligt, når folk tog de briller på for ret at se og være retfærdige; den onde lo, så hans mave revnede, og det kildede ham så dejligt. Men ude fløj endnu små glasstumper om i luften.

"Snedronningen" - H. C. Andersen

Erantis i flok




Har travet rundt ude i strandparken i dag og kom forbi en stor flok erantis. Vejret var skønt, men det var mit humør desværre ikke. Har så mange sorte tanker for tiden.
Bliver en travl uge, vi går ind i. Er måske meget godt.

lørdag den 25. februar 2012

History repeating

Jeg husker alt for tydeligt, da jeg som 10årig rendte rundt i neonfarvet tøj. Jeg syntes, det var det fedeste, og jeg fik min mor til at sy neonfarvede joggingdragter til mig. Faktisk hele tre - en gul, en grøn og en pink. Og det generede mig ikke at blandet de enkelte dele, så jeg fx havde en lyserød bluse og neangule bukser på. Ja, jeg var vældig øm.
Så jeg var ved at dø, da jeg gik forbi børnetøjet i H&M i dag og spottede neonfarver all over. Mmmmm, flash back til firserne!

Nu har jeg den!

Jeg afprøver lige blogger-app fra iPhone... Alt er lidt svært lige nu!

tirsdag den 21. februar 2012

Dagens mand i sort/hvid

Jeg har altid syntes, at Robert de Niro var lidt klammo - men ok, de flest stiger i graderne hos mig, lige så snart de er unge og i sort/hvid... Hvad synes I?

Druknet mus

Og sådan kan man se ud, når man er cyklet hjem i snevejr. Det var vist i sidste uge. Eller ugen før. Jeg husker det ikke helt, heller ikke hvor jeg cyklede hjem fra, men VÅD var jeg. Udenfor føles det forårsagtigt nu, men jeg lader mig ikke nare, for om halvanden uge har jeg fødselsdag - og så er det tit snestorm. Ingen morsomheder om vejr og fødselsdage, tak. Til jeres oplysning har Jon Bon Jovi fødselsdag samme dag.

Jeg er syg lige nu. Jeg har ikke feber, men jeg har været sløj de sidste tre dage. Tænkte, at det nok bare var noget med mit humør, som påvirkede mig, men jeg har knaldende hovedpine og kvalme hele tiden. Og mine øjne klør. Nu bilder jeg mig ind, at der er skimmelsvamp i min lejlighed - jeg har alle symptomerne! Men jeg har gennemsøgt min lejlighed i dag og kan ikke finde noget. Fik dog arbejdet lidt - skulle lave noget banner-værk til det ene blad, jeg arbejder på, og det har jeg ikke rigtig prøvet før, så jeg var pænt nervøs, men endte med at blive ganske tilfreds med resultatet og nærmest helt bidt af det, så jeg fortsatte med en ny header til bloggen her, da jeg var færdig... Tog mig en del pauser til hovedet, men bortset fra det, så var det ganske hyggeligt fifleri med en dyne på sofaen og masser af te.

Skulle ellers have været inde og se Grease med gymnasiepigerne i aften, men aflyste det... Kunne sikkert have været hyggeligt, men udover at være syg, så er jeg virkelig, virkelig, virkelig asocial for tiden og kan ikke rigtig magte grupper af mennesker som overstiger to. Inklusive mig selv. Hvilket nok bliver rimelig udfordrende, når jeg næste weekend holder fødselsdag. Og i øvrigt bryder jeg mig slet ikke om musicals, udover Hair altså. Men det er fordi den har affektionsværdi for mig...

fredag den 17. februar 2012

Min dag på Frederiksberg

Jeg er ked af det for tiden. Slet og ret ked. Det er ikke fordi alting er lort. Jeg er jo fx vældig glad for mine job. Men andre ting går mig på, og jeg tager alting meget nært og personligt. Så jeg går og småtuder hele tiden. Var sågar ved at begynde at hyle en gang mere i Føtex, da jeg mødte Marie her til aften... Som det ikke er nok, at jeg har gået rundt og småtudet på fr.berg og v.bro hele formiddagen, goddamit. Og egentlig har det jo været en fin dag. Har passet barn, og hun er jo så nem, så nem. Og sød.

Trappenedgang på sidegade til Istedgade.


Kærlighed ved Frederiksberg Have.


"Natascha, solen skinner mig i øjnene. Jeg har glemt mine solbriller derhjemme!"
Eller at hun siger, at hun har glemt sine solbriller derhjemme. Som om hun ligefrem gik rundt og samlede ting sammen og prøvede på at huske det hele, inden vi gik hjemme fra. Øh, jeg smed hende sgu da bare i en flyverdragt og ud af døren.


Barn spiser frokost, jeg drikker ingefær-the.


Natascha har på bestilling tegnet en lyserød kat!

tirsdag den 14. februar 2012

Dreaming of spring

Mig helt uden make up og på vej på job.

Dagens mand i sort/hvid (Be my Valentine)

Mmmmmm, siger jeg bare. Mmmmm. Bortset fra, jeg faktisk foretrækker lidt hår på brystet, hihi. Men James var jo også vældig ung. Han havde i øvrigt fødselsdag her d. 8. og ville være blevet 81 år.
Hvordan jeg skal fejre Valentines Day? Har tænkt mig at tage til dans med yndlingsinstruktøren og så hjem og drikke bobler og lege med min voodoo-dukke ;o)

mandag den 13. februar 2012

Godmorgen



Mig, jordbær og angsigsselvbruner gone bad..... Så ved man bare, det bliver en god uge. Eller.

søndag den 12. februar 2012

Toulouse-Lautrec & flødebolle

I torsdags var Dorthe, Georg og jeg en tur på Statens Museum for Kunst, for at se Lautrec-udstillingen i sidste øjeblik. Den har jeg glædet mig til at se i meget, meget lang tid, men både Dorthe og jeg var lidt skuffede. Georg sov bare - og gik glip af Tante Nats gode selskab og dagens kulturelle input. Jeg ved ikke... Den var forholdsvis lille, udstillingen, og det sagde mig mindre, end jeg havde forestillet mig.

Bagefter travede vi op til Torvehallerne, fordi jeg ville have flødebolle fra a xoco - min for tiden største craving. Skulle aldrig have smagt dem til vin/chokoladesmagning på job i december, tsk tsk. De er sååååå gode.

Dorthe med flødebolle

Mums.

Blog-arkiv